Opvisning i Svendborg Idrætscenter

Sydfynsopvisningen bliver arrangeret i samarbejde mellem Svendborg GF, Ollerup GF, Skårup IF, GS Gudme, Tved GIF, Tåsinge GF og DGI Fyn. Samarbejdet mellem de parter gennem mange år har været første step i udviklingen af Gym Sydfyn projektet, og det er derfor en kæmpe tradition for foreningerne at bidrage med frivillige krafter til denne forårsopvisning.

Frivillige fra de nævnte lokalforeninger hjælper til med at løse forskellige praktiske opgaver i løbet af weekenden og gøre denne weekend til en god oplevelse for alle, – såvel aktive på gulvene, som publikum på siddepladserne. Med din entré-betaling bidrager du altså til forsat udvikling i de lokale foreninger og til at et fælles arrangement som sydfynsopvisningen kan bestå og andre samarbejdsplatforme kan udvikle sig til gavn for udøvere og instruktører.

Vi byder velkommen d 6. - 7. marts 2021

Her kan du finde oplysninger om Sydfynsopvisningen til foråret, og vi linker til alt relevant herunder.

Vi forventer omkring 4.000 gymnaster i Svendborg Idrætscenter, så sæt kryds i kalenderen og få en oplevelse for hele familien med gymnastik i mange forskellige genrer.

Indtil da kan du gense udvalgte billeder fra Gym Sydfyns fælleshold med 11 forskellige hold fra foreningerne.

Billederne er taget af Joachim Nellemann Øllgard

Har du brug for lignende billeder af folk i bevægelse, kan du kontakt ham ved at klikke her.

Vi ses til Sydfynsopvisningen !